Bliv bedre til ledelse med en indsats i din fritid

Bliv bedre til ledelse med en indsats i din fritid

Frivilligt arbejde eller ledelse af frivillige – er det kun hårdt arbejde, eller er der noget vigtigere end det? Og kan man egentlig blive en bedre leder af at bruge sin tid på en kold og våd boldbane? Svaret er, at frivilligt arbejde og moderne motivationsteori faktisk hænger utroligt godt sammen.

Debat

10. nov. 2023 kl. 07:30

Lars de Fries

Senior Consultant i Insights Danmark

En leders opgave er at lede og fordele arbejdet. Det kan gøres på mange forskellige måder – blandt andet ved at lederen kan træffe beslutninger og bestemme, hvad der skal ske.

Men hvad vil der ske, hvis man fik frataget muligheden for at bestemme, hvad der skal ske, og samtidig fik frataget muligheden for at belønne og lokke medarbejderne, som det traditionelt gøres med løn, bonus og tilsvarende?

Sådan er livet for en leder i en frivillig organisation som sportsforeninger, grundejerforeninger eller spejdergrupper. Her kan mange traditionelle ledelsesværktøjer ikke bruges.

Det åbner op for, at man kan blive udfordret i sit lederskab og for alvor træde ind i arenaen for personaleledelse, når man tilbyder sin hjælp som frivillig leder.

I de frivillige organisationer bliver ledelsesbegrebet sat lidt på spidsen. Her handler det ikke om at bestemme, men om at skaffe følgere. Det handler om at overbevise de andre frivillige om, at sagen er værd at følge, eller være dygtig til at vise, at foreningens værdier passer med de frivilliges egne værdier.

Det åbner op for, at man kan blive udfordret i sit lederskab og for alvor træde ind i arenaen for personaleledelse, når man tilbyder sin hjælp som frivillig leder i en af de mange foreninger, der findes i Danmark. Ud over at gøre noget godt for foreningen, dens medlemmer og samfundet som sådan, vil man få trænet de ledelsesmæssige kompetencer på en måde, som nok er overraskende for mange. Det er hård træning, og det er svært, men man kan blive en bedre leder af det.

Hvordan får man så folk til at gøre, som man gerne vil have i en forening? Well, de traditionelle ledelsesværktøjer er ubrugelige, for der er ikke penge til at aflønne, ingen sanktionsmuligheder og man kan ikke bare trumfe sine beslutninger igennem. Gør man det, er det eneste resultat, at man ser ryggen af de frivillige når de forlader foreningen.

Det eneste effektive værktøj, der er tilbage for ledelsen, er derfor at arbejde med den enkeltes personlige motivation. Hvad motiverer den enkelte person, og hvordan kan lederen påvirke den motivationsfaktor bedst? Et svar kan findes i Self Determination Theory (SDT), der fortæller, hvordan motivation kan komme i mange former, og rammer lederen rigtigt, kan alt lade sig gøre. Rammer lederen derimod forkert, falder det hele sammen om ørerne.

Ganske kort beskriver SDT, at alle mennesker er motiveret af ydre og indre faktorer. En ydre motivationsfaktor kan være løn eller anerkendelse fra andre. En indre motivationsfaktor kan være personlige værdier eller sager, som er vigtige for den enkelte som f.eks. at være spejder.

Tal til den indre motivationsfaktor

En forening består netop af personer, som har valgt at være frivillige. I den situation vil en større del af deres motivation komme indefra, og en mindre del udefra. Et eksempel på, hvordan forskellen er mellem ansatte og frivillige, er aflønningen. På arbejdsmarkedet er aflønning helt konkret løn, men penge og andre ydre former for aflønning vil ofte have den modsatte effekt i foreninger – og er i øvrigt kun meget sjældent en mulighed.

For ved at give løn til de frivillige vil deres motivation flyttes fra en indre stærk motivationsfaktor til en ekstern motivationsfaktor, som aldrig kan være lige så stærk som en indre motivationsfaktor. Oven i det har foreninger typisk en mindre økonomi, der betyder, at lønnen vil være mindre eller nogle gange blot symbolsk. Man risikerer dermed at ende med demotiverede, lavtlønnede folk i stedet for topmotiverede frivillige.

Næste gang, der kommer en mulighed for at blive frivillig et eller andet sted, skulle du måske række hånden op – om ikke andet så for den personlige læring og ledertræningen.

Derfor er der ingen vej udenom at arbejde med den enkelte persons motivation: Hvorfor er du kommet, og hvad skal der til for, at du bliver lidt længere?

Alle mennesker har et liv, som er forskelligt fra andre. Det, der motiverer den ene, kan demotivere den anden. Vær nysgerrig på, hvad der får de andre til at stå tidligt op om morgenen for at køre en gruppe piger ud til en håndboldhal langt ude på landet.